Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Udskriv denne side Udskriv

 
 

AMNING

Det bedste, en moder kan gøre for sit barn, er at amme det første leveår og gerne længere. Vi ved, at modermælkens sam­mensætning er ganske eneståen­de. Den kan ikke kopieres, hverken af koen eller pulvermælk­-fabrikan­ten.

Egenskaber for modermælk

  • Let fordøjelig og indeholder ikke stoffer, der disponerer til allergi.
  • Belaster nyrerne mindre, da den har en sammensætning der ligner blodvæ­sken.
  • Indeholder hormoner, vækstfaktorer, specielle fedtstoffer, taurin og carnitin.
  • Sammensætningen ændrer sig, som barnet bliver større og får ændrede behov.
  • Indeholder stoffer, der beskytter mod infektion (komplement, immunglobu­lin, hvide blodlegemer og laktoferrin). Trods løbende forbedringer af modermælkserstatninger, er det ikke lykkedes at tilføre de vigtige im­munstoffer.
Er modermælken længe om at falde til, skal man være tålmodig. Måske skyldes det dårlig sutteteknik, dårlig luftpassage i næsen eller misforstået godhed fra nattevagten på fødegangen, der gav barnet sutteflaske uden at bede moderen om lov.
 
VENT MED NARRESUTTEN
Når barnet er sulten og græder, skal det ikke have en narresut, men sin moders varme, trygge og nærende bryst. Har du problemer med ømme, revnede brystvorter, så dup revnerne med noget af mælken fra brystet. Dette problem er mere reglen end undtagelsen her i Skandinavien, hvor de lyse piger har en lidt sart hud. Vent med narresutten til sutteteknikken er på plads og amningen er veletableret.
Narresutten kræver en anden sutteteknik, der kan give problemer ved brystet og disponere til luft i maven og ømme brystvorter.
 
For at undgå mavekolik og søvnløse nætter, er det også vigtigt, hvad den ammende moder spiser. Et stykke chokolade, løg, nødder, vindruer, hvidkål eller stærk mad kan gå over i mælken og give smertende mavekram­per. Noter, hvad barnet ikke kan tåle af disse stoffer, så du husker det resten af ammeperioden.

Fra 6 måneders alderen kan der om nødvendigt suppleres med tilskud, indeholdende de livsvigtige plante- og fiskeolier, vitaminer og mineraler. Her kan både modermælkserstatninger, soya- og rismælk komme på tale, hvis maven kan tåle det. Er der i familien tilbøjelighed til allergi, bør kosten i de første 2 leveår ikke indeholde æg, mælk og fisk. Ønsker du at vide mere om min negative holdning til komælk, så se nærmere på hjemmesiden www.nomilk.dk.  

Tilskud af vitamin D for at undgå "engelsk syge" (rakitis), kan komme på tale. Barnet kan bruge af medfødte reserver, hvis moderen har fået tilstrækkelig vitamin D i kosten eller nok sollys til egenpro­duktion i huden. Undersøgelser har vist, at børn der får 2 timers sollys pr. uge på hoved og hænder, selv producerer tilstrækkeligt vitamin D i huden til at undgå mangelsymp­tomer. Husk: kun korte ophold i solen for at undgå solskold­ning.

Med de bedste hensigter er der udøvet livlig aktivitet omkring det lille barn i tidens løb. Man var bekymret for, om det nu fik hvad det havde behov for. K-vitamin som indsprøjtning, dråber med jern, og sølvnitrat (lapis) i øjnene. Raske brystbørn bryder sig ikke om den slags. Skaberen har taget højde for disse forhold. Inden fødselen opsamler barnet jern i sine depoter, nok til de første 4-6 måneder. Koncentreret tilskud i form af jerndråber kan i denne periode risikere at gøre mere skade end gavn (se afsnit om jern). I omstillingsfasen mellem foster- og voksenblod (ændret blod­farvestof), ses kort efter fødslen en naturlig, midlertidig blod­mangel. Den kræver ikke indblanding fra et nok så velmenende sundheds­væsen (der er masser af andre opgaver at tage sig af). Fødes man 2 måneder for tidligt af en fejlernæret, rygende moder i en tåget storby, hvor lyset ikke når ned, så er situationen en anden. Her kan sundhedsvæsen­ets ekspertise blive afgørende for barnets videre liv.


Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms