Sitemap - oversigt over sider Sitemap
Føj til foretrukne Føj til foretrukne
Tip en ven Tip en ven
Udskriv denne side Udskriv

 
 
Fra Tandlægebladet 18.06.2009, Samfund og Arbejdsliv, af Gitte Almer Nielsen
 
Dansk professor står bag revolutionerende nytænkning i WHO-regi:
 

GLOBAL GRUNDLOV

for

ORAL SUNDHED

Professor Poul Erik Petersen er chef for WHO’s globale orale sundhedsprogram og har fra topposten i Genève bl.a. udarbejdet en global »grundlov for oral sundhed«, som er blevet vedtaget af FN’s 193 lande


Professor Poul Erik Petersen, WHO:
"Vi kan lige så godt begynde at indstille os på, at verden kommer til at se anderledes ud, og at man som tandlæge vil få stadig flere patienter med flere forskellige baggrunde. Vi har simpelthen kun set begyndelsen."

Professor Poul Erik Petersen kalder det for »en enestående historisk begivenhed«, når han omtaler den »grundlov«, som WHO’s medlemsstater blev enige om i maj 2007.

– Det er første gang, at der er udarbejdet en altomfattende WHO-resolution for oral sundhed, og det er en unik platform for styrkelsen af politik og folkesundhedspraksis for oral sundhed, herunder er det en nyskabelse for FN-landenes sundhedsministre at have en global aktionsplan, mener Poul Erik Petersen, der har været WHO’s Chief of Global Oral Health Programme siden 2002.

Resolutionen består af en række indsatsområder for den fremtidige udvikling eller justering af orale sundhedsprogrammer på et globalt, regionalt og nationalt niveau (se faktaboks). Ifølge Poul Erik Petersen er et af de centrale punkter i resolutionen integrationen af oral sundhed i den generelle bekæmpelse af kroniske sygdomme og hermed tanken om, at oral sundhed er en vigtig faktor i den totale sundhedstilstand og helt essentiel for livskvalitet.

– Min vision som chef for WHO’s orale sundhedsprogram er, at den orale sundhed skal fremmes ved at sidde med ved »spisebordet«. I dag bliver oral sundhed nemlig anskuet som noget sekundært, eller for at blive i analogien, som en aktivitet ved »kaffebordet«. Men det er en stor folkesundhedsmæssig udfordring at integrere oral sundhed og generel sundhed, især når man arbejder med sundhedsministre fra 193 meget forskellige lande, fortæller Poul Erik Petersen.

Sundhedsvæsen skal reorienteres
Udfordringen har man dog klaret i WHO i hovedkvarteret i Genève, hvor Global Oral Health Programme er koblet til Department for Noncommunicable Disease and Health Promotion. Afdelingen er et samlingssted for de WHO-programmer, der arbejder med sundhedsfremme i relation til kroniske og ikke-smitsomme sygdomme.

Poul Erik Petersen advokerer derfor også for, at både tandlæger og sundhedsmyndigheder tænker oral sundhed bredere end bare mund og kæbe, da han mener, at oral sundhed i lige så høj grad handler om diabetes, cancer, tobak og alkohol. Faktorer, der derfor også indgår i WHO’s resolution for oral sundhed. Samtidig ligger det også implicit i afdelingens navn, Department for Noncommunicable Disease and Health Promotion, at der er fokus på sundhedsfremme og forebyggelse frem for behandling af sygdomme.

Men sådan har det ikke altid været, da WHO, før Poul Erik Petersens ansættelse, i højere grad havde fokus på behandling af sygdomme. Ifølge den danske professor giver det dog ikke nogen mening alene at tale om behandling af sygdomme, da fundamentet i alt arbejde for folkesundheden ligger i at tackle de sociale determinanter for sundhed, dvs. fremme udviklingen af sunde livsvilkår, sund livsstil og et sundhedsvæsen, der satser maksimalt på forebyggelse og ikke kun på reparation af skader.

Derfor kan Poul Erik Petersen da også kun beklage, at det princip ikke gælder globalt set, og han understreger derfor også, at der er klare udfordringer både for høj-, mellem-, og lavindkomstlande.

– I ilande, som fx Danmark, har den orale sygdomsprofil ændret sig i markant positiv retning. Derfor er udfordringen i fremtidens tandpleje at styrke arbejdet for at bevare sundheden, mens behovet for indsats i form af sygdomsbehandling og rehabilitering af orale sygdomme vil være vigende. Netop derfor arbejder WHO på at reorientere de nationale sundhedsvæsener mod sundhed frem for sygdom, herunder også Danmarks sundhedsvæsen, forklarer Poul Erik Petersen og fortsætter:

– I et land som Burkina Faso i Afrika er der fx kun én tandlæge pr. 250.000 indbyggere, så de kan jo ikke gøre en særlig stor forskel. Her handler det derfor om at udvikle en sundhedspolitik, hvor sundhedsadfærd og relevant sundhedskultur er bærende elementer i tillæg til uddannelse, fortæller Poul Erik Petersen.

Samtidig påpeger han også, at kroniske livsstilssygdomme udgør en stor trussel mod sundhedsvæsenet i både i- og ulande, og det ikke er muligt at behandle sig ud af situationen. Hvis skuden derfor skal vendes, handler det om forebyggelse og ændring af risikoadfærd.

Hvem kan? WHO kan
Poul Erik Petersen anerkender gerne, at det er store problemstillinger, han arbejder med, men han understreger nødvendigheden af at have et globalt organ som WHO. Ikke mindst er der behov for koordinering af det arbejde, som udføres af ngo’er (non-governmental organizations).

– Der er grænser for, hvad Tandlæger uden Grænser og Læger uden Grænser kan gøre for sundheden i ulandene. Hvis man virkelig vil hjælpe, kræver det, man arbejder med sundhedsmyndighederne. Og det er det, vi kan i WHO, pointerer Poul Erik Petersen.
Det er dog ikke kun ulandene, der er i WHO’s søgelys.

– Teknologisk set ser det godt ud for højindkomstlandene. Men der er stadig meget stor forskel på rig og fattig. I Danmark har vi fx stadig den samme sociale ulighed i oral sundhed som for 30 år siden, og den økonomiske byrde ved at gå til tandlægen er stadig for høj for fattige. WHO arbejder derfor for et økonomisk retfærdigt system også i ilandene samt bedre opsøgende arbejde blandt de udsatte grupper, fortæller Poul Erik Petersen.

Danske tandlæger lever i osteklokke
I det hele taget er det meget forskellige problematikker, som Poul Erik Petersen arbejder med. Med sit diplomatpas har han hele verden som arbejdsplads, når han skal udarbejde globale metoder og strategier for sundhedsarbejdet samt værktøjer til at måle effekten af odontologiske sundhedstjenester, så landene også kan få udbytte af hinandens erfaringer.

WHO arbejder også gennem seks regionskontorer rundt om i verden, der udformer specifikke regionale strategier for sundhedspolitikken, ligesom Poul Erik Petersen har 19 samarbejdscentre rundt omkring i verden, som primært er universiteter. Men selv om det er forskellige problematikker, som præger i- og ulande, så er Poul Erik Petersen ikke meget for den holdning, at det ikke vedrører os i ilandene, hvad der sker i ulandene.
– Vi kan lige så godt begynde at indstille os på, at verden kommer til at se anderledes ud, og at man som tandlæge vil få stadig flere patienter med flere forskellige baggrunde. Vi har simpelthen kun set begyndelsen, understreger Poul Erik Petersen.

Derfor påpeger Poul Erik Petersen også, at danske tandlægers patientsammensætning vil ændre sig.

–Danske tandlæger lever lidt i en osteklokke. De burde bygge en realistisk bro til deres omverden og sætte sig ind i patienternes baggrund, og hvad der har ført til deres orale sygdomme, understreger Poul Erik Petersen.



Poul Erik Petersen

Poul Erik Petersens blå bog
Tandlæge: 1975
Dr.odont. 1981
Cand.scient.soc. i 1988
Han har en omfangsrig forskningsproduktion vedrørende epidemiologi, sundhedssociologi, sundhedstjeneste og organisation samt folkesundhedsvidenskab.
Drivkraften gennem hele forskningskarrieren har været en interesse for social ulighed, og det var bl.a. gennem forskning i global sundhed, at han sikrede sig et internationalt netværk. Ikke mindst en solid international erfaring resulterede i chefjobbet i WHO.

Poul Erik Petersen har været professor i samfundsodontologi på Tandlægeskolen i København siden 1989, og han er i øvrigt tilknyttet professor på 10 forskellige universiteter rundt omkring i verden. Han var desuden leder af Tandlægeskolen i København i 1996-99.


Den globale grundlov i oral sundhed
Med »The World Oral Health Report« lagde WHO i 2003 en strategi for arbejdet med oral sundhed, og rapporten udgør samtidig fundamentet for resolution om oral sundhed fra 2007. Programmet består af 10 punkter, som er omdrejningspunktet for Poul Erik Petersens arbejde.
• Udbredelse af fluor og støtte til brugen af fluortandpasta i ulandene
• Fokus på koblingen mellem kost og ernæring og oral sundhed
• Fokus på koblingen mellem tobak og oral sundhed
• Forbedring af oral sundhed hos børn og unge via skolesundhedsprogrammer
• Forbedring af oral sundhed for ældre mennesker
Fokus på koblingen mellem oral sundhed, generel sundhed og livskvalitet
• Udvikling af sundhedssystemer for oral sundhed
• Fokus på oral sundhed for hiv-/aids-smittede
• Udvikling af informationssystemer til overvågning af befolkningsgruppers orale sundhed samt redskaber til at formulere og udvikle målsætninger og sundhedsprogrammer
• Forskning i oral sundhed
WHO’s resolution på tandplejeområdet har i øvrigt betydning for Tandlægeforeningens arbejde. Tanken om, at oral sundhed er en integreret del af den generelle sundhed, og at oral sundhed er afgørende for livskvaliteten, præger fx Tandlægeforeningens sundhedspolitik og visioner.
 

Til toppen af siden Udviklet af Altero Webdesign i samarbejde med IT-Profil. Vedligeholdes med ADcms